fbpx

Avis: Bayern er klar til at købe Nico Williams fri

FCBARCELONA.DK - 15.03.25

 


Nico Williams var et brandvarmt emne i Barcelona i sommer, men kantspilleren valgte at blive i Bilbao. Han forventes at søge nye udfordringer til sommer, men Barca er ikke den eneste mulighed for ham, for Bayern presser på.

Havde Barca haft en bedre økonomi, var Nico Williams sandsynligvis taget til Catalonien sidste sommer, men det blev ved tilnærmelserne og baskeren blev hvor han var.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Det er meget sandsynligt at Barca vil gøre et nyt forsøg til sommer, men nu meldes der er seriøs konkurrence fra Bayern München. Tyskerne skulle være klar til at købe Nico Williams for de cirka 60 mio. euro der skal til, for at indløse hans frikøbsklausul.

Den tyske interesse er ikke blevet mindre af, at Nico Williams spillede en formidabel kamp i torsdags, hvor han scorede to mål i Athletic Club Bilbaos 3-1 sejr over Roma, et resultat der sender baskerne i kvartfinalen i Europa League.

Hvis der er hold i spekulationerne om, at den 22-årige Nico Williams er klar til et klubskifte til sommer, må Barca altså indse, at de vil møde hård konkurrence om hans underskrift.

nicowilliams8F
© Getty Images

// Nico Williams
.:FORSIDE:.