fbpx
Annonce

Avis: De Jong er åben for United-skifte til sommer

Simon Arun Vrábel - 21.12.22

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong har igennem hele sidste sommer nægtet at lade sig sælge til Manchester United, men nu forlyder det, at piben måske har fået en anden lyd og at et sommerskifte kan blive en realitet.

Hollandske Frenkie de Jong har igennem hele sidste sommer modsat sig et skifte væk fra sin barndoms drømmeklub, Barca, men nu går rygterne på, at den blonde midtbanespiller personligt skulle have fortalt Manchester United, at han har ombestemt sig.

Selvom Barca i sommer hentede en lang række store navne til Camp Nou, så var det nærmest Frenkie de Jong som der blev talt mest om. Den sportslige ledelse forsøgte nærmest at presse den blonde hollænder ud af klubben for Manchester United stod klar med 80 millioner euro og en yderst ivrig hollandsk cheftræner, Erik Ten Hag. Frenkie de Jong var dog fast besluttet på, at han ikke skulle væk fra den catalanske sol og derfor blev handlen aldrig en realitet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller den catalanske avis Sport så, at Frenkie de Jong er kommet på andre tanker. Avisen mener at vide, at hollænderen personligt, har ringet til Erik Ten Hag og fortalt ham, at han ikke længere er uinteresseret i at skifte stadionadresse til Old Trafford, såfremt at handlen først vil finde stede til sommer. Årsagen til den betragtelige kovending skulle være todelt fra De Jongs side.

For det første så mener De Jong at Ten Hag har bevist sit værd i den engelske storklub, som i skrivende stund ligger på femtepladsen i den engelske Premier League, foran klubber som Liverpool og Chelsea. Samtidig har man slået klubber som Liverpool, Arsenal og Tottenham, ligesom de er videre i Europa League hvor – meget pudsigt – Barca venter i den første playoffkamp.

Derudover skulle forholdet til den catalanske ledelse være så koldt, at De Jong, som endda offentligt har været ude med hård kritik af ledelsen, er klar til at forlade sin drømmeklub. Især det dårlige forhold kommer til at blive altafgørende for hollænderens fremtid, for samtidig prøver den sportslige ledelse at overtale De Jong til at gå ned i løn og meget tyder på, at de forhandlinger bliver knald eller fald.

Sidste gang Manchester United bankede på den catalanske dør stod englænderne angiveligt klar med 80 millioner euro. Med et år mindre tilbage af sin kontrakt samtidig med et muligt ønske om at forlade Barca, kan det blive svært for den sportslige ledelse at forlange det samme beløb for Frenkie de Jong, så det forventes at klubben vil gøre alt hvad de kan for, at få den blonde hollænder på andre tanker.



 

.:FORSIDE:.