fbpx

Avis: De Jong er hæmmet af frygt for ny ankelskade

FCBARCELONA.DK - 12.11.24

 


Frenkie de Jong måtte udgå af søndagens kamp mod Real Sociedad med knæproblemer og han var angiveligt meget frustereret i omklædningsrummet. Der tales om, at han mentalt endnu ikke er kommet sig over sin langvarige ankelskade.

Det var i første halvleg at De Jong stødte sit venstre knæ sammen med en modstander og resten af halvlegen var han tydeligt hæmmet i sit spil. Derfor valgte Hansi Flick at tage ham ud i pausen. Det ligner ingen alvorlig skade, blot et hårdt slag, men episoden påvirkede tilsyneladende hollæneren meget.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen Sport fortæller, at De Jong var så frustreret, at han ikke kunne holde tårerne tilbage et kort øjeblik. Vurderingen er, at frygten for en ny langvarig skade sidder så dybt i De Jong, at han ikke løber risici på banen. Han går ikke ind i nærkampe eller forsøger at drible fordi modstandere, men spiller på det sikre.

Slaget var på venstre knæ, mens hans ankelskade var i højre ben, men alligevel har episoden altså påvirket De Jong mentalt. Det viser, at han endnu ikke er kommet sig 100% ovenpå ankelskaden og frygten kan kun forsvinde gennem at spille.

En tilbagevendende ankelskade, som De Jong har oplevet tre af i samme ankel, kan reelt sætte en stopper for en karriere. Det ligger naturligt i hollænderens baghoved, når han er på banen.

Det er helt sikkert noget Hansi Flick er bekendt med. Tyskeren roses for sin mandskabspleje og derfor har han med stor sandsynlighed taget en snak med De Jong om situationen, for at berolige ham om, at han får den tid der er brug for.

dejong18F

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.