fbpx

Avis: De Jong svarer ikke på tilbud om forlængelse

FCBARCELONA.DK - 11.05.24

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong er en bærende spiller på Xavis mandskab og derfor ønsker Barca-træneren at hollænderen bliver i klubben. Barca har tilbudt ham en forlængelse, men til en lavere løn og det svarer De Jong ikke på.

Frenkie de Jongs kontrakt udløber først til 2026, så umiddelbart haster det ikke med en forlængelse, men klubben har for et par måneder siden tilbudt ham en ny og længere kontrakt, men uden at få svar. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Barca ønsker at tilpasse De Jongs lønforhold, ikke fordi man ikke er tilfreds med hans indsats, men fordi klubben skal sænke lønudgifterne for at overholde de økonomiske fairplay-regler.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca frygter at De Jong har til hensigt at trække tiden, måske helt til kontraktudløb, akkurat som man har set det med Kylian Mbappé, der nægtede at forlænge med PSG og nu forlader den franske klub på en fri transfer.

Dermed kan Xavi måske få glæde af Frenkie de Jong et par sæsoner mere, men det er også en mulighed, at Barca vil presse på for et hurtigt klubskifte til sommer, hvis De Jong ikke vil forlænge. Jo nærmere man kommer på kontraktudløb, jo lavere bliver transfersummen.

Det er håbet at De Jong indser, at han enten må forlænge denne sommer eller også medvirke til et klubskifte. Det vil være en fin gestus, istedet for at fastholde en løn der ikke passer til de nye forhold og samtdidig forhindre Barca i at få en vigtig transfersum.

dejong56F

.:FORSIDE:.