fbpx

Avis: Decos transferplaner afhænger af Araújo

Aamer Al-Khatib - 23.12.25

// Ronald Araujo

Barcas transferstrategi frem mod næste sæson hænger i høj grad sammen med Ronald Araújos situation. Uruguyaneren er ude med mentale problemer, og først efter hans tilbagevenden vil man lægge en konkret plan.

Det er avisen Mundo Deportivo, der beretter, at meldingen internt i klubben er klar. Hvis den uruguayanske anfører vender tilbage i fuld fysisk og mental balance og kan spille kontinuerligt resten af sæsonen, vil Barca ikke gå på markedet efter en dyr topcenterforsvarer.

I stedet vil fokus skifte mod en mere langsigtet løsning. Barcas sportsdirektør Deco vil i så fald prioritere at hente en ung, venstrefodet midterforsvarer med stort udviklingspotentiale. Det passer både til klubbens sportslige filosofi og til den økonomiske virkelighed, hvor bæredygtighed fortsat er et nøgleord i ledelsens beslutninger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alt kredser dog om Araújo. Klubben har endnu ikke fastlagt en konkret tidsplan for hans comeback, dog er der ifølge flere medier en forventning om, at han er tilbage i det nye år mod Espanyol. Tilliden til ham er fortsat intakt, for han ses stadig som en central del af projektet, ikke kun på grund af sine defensive kvaliteter, men også for sin betydning i omklædningsrummet og sin rolle som leder på banen.

Sagen er imidlertid kompleks. I modsætning til klassiske muskel eller ledbåndsskader handler Araújos situation i høj grad om mental trivsel. Det gør enhver prognose usikker, og i klubben er man bevidst om, at den type udfordringer både kan tage tid og indebære risiko for tilbagefald. Derfor undgår man bevidst at tale om konkrete datoer.

Alligevel hersker der optimisme i de catalanske gange. I det mest positive scenarie, hvor Araújo genfinder sin selvtillid og stabilitet, vil Barcas transferplaner ændre karakter markant. En dyr, etableret profil vil blive droppet til fordel for et ungt talent, der kan vokse ind i holdet under Hansi Flick.

Netop derfor holder Barca også øje forsvarersspillere uden den store stjernestatus og uden prisskilte i Gvardiol eller Bastoni-klassen, men med potentiale til at blive den næste store defensive reference i klubben.

araujo1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.