fbpx

Avis: Der skal holdes møde om Lewandowskis fremtid

FCBARCELONA.DK - 12.05.24

// Robert Lewandowski

Selvom Robert Lewandowski endnu en gang slutter en sæson som holdets topscorer, har polakken ikke for alvor leveret som ventet. Nu er der angiveligt aftalt et møde hans agent for at drøfte fremtiden i klubben.

Lewandowski er stadig en af Europas farligste angibere, men det er samtidig en kendsgerning, at han leverer langt færre mål end da han var i Bayern München og samtidig er han faldet ud af mange kampe henover sæsonen. Han har indtil nu scoret 24 mål når alle turneringer medregnes, hvor han i sidste sæson nettede 33 gange.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den polske angriber fylder 36 år til sommer og det er en høj alder for en topangriber. Tvivlen omkring hans formåen er angiveligt begyndt at indfinde sig i Barcas sportslige ledelse og hos Xavim, og det kan være årsagen til, at der er aftalt et møde i næste uge med hans agent Pini Zahavi. Det skriver avisen Sport.

Lewandowski fylder en del i lønbudgettet, for han accepterede en lav løn i sin første sæson for at hjælpe klubben, men i denne sæson er den steget og det gør den også til næste sæson. Derfor kunne et skifte til sommer skabe plads for nye spillere.

Det er reelt en mulighed, at Barca meddeler Zahavi, at man vil foretrække hvis Lewandowski finder sig en ny klub til sommer. Polakken vil kunne tjene kassen ved at tage til Saudi Arabien, men han har ved flere lejligheder slået fast, at han vil blive i Catalonien.

Ikke desto mindre må det forventes, at Lewandowski bliver et emne på sommerens rygtebørs.

lewandowski95F

.:FORSIDE:.