fbpx

Avis: Derfor blev Yamal så sur mod Atlético

FCBARCELONA.DK - 07.04.26

 


Det skabte overskrifter, da Lamine Yamal rasende forlod banen efter kampen mod Atlético Madrid, og kort forinden undlod at fejre Lewandowskis sejrsmål til 2-1. Nu er forklaringen på angriberens kraftige reaktion kommet.

Hvorfor var Yamal så frustreret, at han ikke havde overskud til at fejre det afgørende mål i det 88. minut? Og hvorfor var han så rasende efter kampen, at han strøg ned i omklædningsrummet uden at give hånd til Hansi Flick, der ellers forsøgte at berolige ham?

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Nu har en video fra tv-stationen DAZN kastet lys over, at frustrationerne hos Barcas nummer 10 var rettet direkte mod målmandstræner De la Fuente. Ifølge tv-billederne kogte det gradvist over for Lamine Yamal i anden halvleg, efter at den taktikansvarlige De la Fuente fra sidelinjen gentagne gange kritiserede ham for at afslutte selv i situationer, hvor der var mulighed for en aflevering.

Dette var noget, som flere af hans holdkammerater, herunder Ferran Torres og Lewandowski, også bed mærke i. Sidstnævnte havde endda i en tidligere aktion sendt Lamine et anerkendende nik som tak for et afleveringsforsøg. Inden da havde den unge stjerne assisteret sine medspillere flere gange, uden at det kastede mål af sig.

Da uret rundede det 85. minut, og stillingen fortsat var 1-1, valgte Lamine at gå efter guldet selv frem for at lede efter en medspiller. Det fik De la Fuente til at reagere med voldsomme fagter fra sidelinjen mod den unge angriber.

Netop derfor valgte Lamine Yamal ikke at deltage i fejringen af Lewandowskis efterfølgende scoring. Han forlod banen i tydelig vrede, og da Flick forsøgte at give ham et håndtryk, lavede nummer 10 en gestus, hvor han pegede bagud mod De la Fuente, der fulgte efter angriberen hele vejen ind i spillertunnelen.

Selvom Hansi Flick efter kampen forsøgte at nedtone episoden, er det helt sikkert noget, han vil tale med Lamine Yamal om, for det er ikke i nogens interesse, at der er åbenlys uenighed om taktikken eller måden at spille på.

yamal124F
© Getty Images

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.