fbpx

Avis: Fermín López lader sig ikke friste af tilbud

FCBARCELONA.DK - 23.06.25

 


Fermín López er en af de Barca-spillere der påkalder sig interesse udefra og klubben skulle angiveligt være klar til at lytte på tilbud. Fermín ser dog ikke ud til at lade sig friste af en bedre kontrakt udefra og alt tyder på at han bliver.

Rollen som luksusreserve hang på Fermín López den forgangne sæson, hvor han altid gjorde en forskel når han var på banen, men alligevel måtte tage til takke med en lidt sekundær rolle.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Det ser ikke ud til at ændre sig i den kommende sæson, for konkurrencen på den offensive midtbane er hård med spillere som Pedri, Olmo, de Jong og Gavi. Udsigten til en del tid på bænken kunne måske få andalusieren til at søge væk, men sådan bliver det ikke. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Fermín er opvokset i La Masia og har derfor ikke tænkt sig at forlade klubben, så længe han ser sig selv gøre en forskel. Træner Hansi Flick skulle samtidig være meget glad for at have Fermín i truppen, så alle spekulationer om et muligt skifte ser ud til at kunne forstumme.

fermin24F
© Getty Images

// Fermin Lopez
.:FORSIDE:.