fbpx

Avis: Juventus nu klar med 50 mio. euro for Araújo

Anders Lang Jensen - 14.01.25

// Juventus

Det trækker op til, at spillet om Ronald Araújo for alvor begynder i denne måneds transfervindue. Juventus er på banen, men har fået afvist et bud på 35 millioner euro. Nu meldes italienerne tilbage med flere penge.

Ronald Araújo har kontraktudløb i sommeren 2026, og Barca er endnu ikke lykkes med at forlænge den aftale. Klubben håber stadig på at beholde uruguayaneren, men det kan nu ligne, at et exit er tættere på end først antaget. I hvert fald er der meldinger om stor og konkret interesse.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Italienske Juventus har allerede sendt et officielt tilbud til Barca på 35 millioner euro, som klubben har afvist prompte. Det ændrer dog ikke på, at Juventus inden længe forhøjer sit tilbud til 50 millioner euro for at vriste Araújo fri. Det melder avisen Marca.

Sådan et bud begynder at nærme sig et økonomisk luftlag, hvor Barca er nødt til at overveje buddets størrelse og relevans. Lykkes det ikke at forlænge med den skadesplagede forsvarsspiller, er klubben nødt til at sælge i et af de kommende transfervindue, for ikke at komme for tæt på udløb og dermed et skifte på fri transfer.

araujo5
© Imago

.:FORSIDE:.