Jules Koundé har endnu ikke fundet sit niveau i denne sæson, som den stabile og eksplosive spiller, Hansi Flick gjorde til en nøglefigur i sit system. Franskmanden er angiveligt hæmmet af fysiske problemer denne sæson.
Den Jules Koundé, der i sidste sæson dominerede højresiden med uophørlig løbekraft, præcision i samspillet med Lamine Yamal og evnen til at afgøre kampe, som i pokalfinalen, hvor han scorede det afgørende mål, lader stadig vente på sig.
Den 26-årige højreback sad på bænken i de to første ligakampe mod Mallorca og Levante, hvor Eric García tog pladsen på positionen og leverede solide præstationer.
Artiklen fortsætter under annoncen
I derbyet mod Girona virkede Koundé usikker, langt fra den ro og pålidelighed, han normalt udstråler. Det skyldes angiveligt, at han ikke er helt i topform og spiller med nogle skavanker selvom han på papiret er skadesfri.
Det understøttes også af de træningspas han har misset, særligt op til El Clásico, hvor hans detagelse hang i en tynd tråd. Ifølge avisen Sport, spillede han hele kampen med smerter i lægmusklen, hvilket også kunne tydes på hans præstationer, som var under hans sædvanlige niveau.
Sidste sæson havde Koundé i La Liga et gennemsnit på 79 boldberøringer pr. kamp - i år er tallet nede på 65,9. Hans præcise afleveringer er faldet fra 50 i snit til 43,6. Han vinder i gennemsnit 2,3 bolde pr. kamp, mod 3,3 i sidste sæson, og hans clearinger er faldet fra 1,8 til 1,4 pr. kamp.
Tallene er ikke katastrofale, men de afspejler et fald i den rytme han havde, da han var i topform.
Sæsonen er dog fortsat lang og i den sportslige ledelse er man ikke i tvivl om, at franskmanden genfinder sit højeste niveau. Det kræver dog, at han får ro til at restituere og ikke overbelaster sig selv i sådan en grad at hans skavanker bliver til skader.
© Getty Images// Jules Koundé