Rune Stentoft Arlbjørn - 27.08.21
Miralem Pjanic har længe ledt efter en vej ud af Barca, men det er ikke lykkes endnu. Nu ser det ud til, at kun Napoli er en mulighed for ham denne sommer for at skifte væk fra klubben. Pjanic kan endda ende med at blive i Barcelona.
Ifølge den italienske avis Corriere dello Sport, har Napoli-træner Luciano Spalletii personligt kontaktet Pjanic for at overbevise ham om at skifte til Napoli. Netop Napoli meldes nu er være den eneste klub der er ude efter den bosniske midtbanespiller.
Først lignede det et skifte til Juventus, men i stedet hentede de Locatelli fra Sassoulo. Så meldte Fiorentina sig på banen, men de hentede Torreira fra Arsenal. AS Roma blev også meldt interesset i Pjanic tidligere på ugen, hvor han før har spillet, men nu lyder det altså, at kun Napoli er tilbage i billedet.
Barca vil bare gerne af med Pjanic for at spare hans løn, så derfor er catalanerne klar til at gøre det nemt for andre klubber at overtage Pjanic, ved at tilbyde ham på en lejeaftale. Der er få dage tilbage af transfervinduet, men endnu er det altså ikke lykkes at finde en ny klub til Pjanic.
Ender Pjanic ikke med at finde en ny klub han kan skifte til, så må han tage endnu en sæson i Barca eller vente indtil januars transfervindue med at skifte klub. Det er en reel mulighed, at den 31-årige midtbanespiller ender med at blive i den catalanske hovedstad.