Avis: La Liga godkender Barca under 1:1 reglen
FCBARCELONA.DK - 02.07.25
Meget tyder på, at der meget snart kommer rigtig gode nyheder til Barca. Der er forlydender om, at La Liga præsident Javier Tebas allerede har meddelt klubben, at de vil blive godkendt til den meget omtalte 1:1 regel.
Det er avisen Sport der breaker nyheden om, at Barca meget snart vil kunne forstærke sig under normale vilkår, den såkaldte 1:1 regel. La Liga har angiveligt godkendt Barcas økonomiske situation og bekræftet at den opfylder de kriterier som der kræves, for at agere under 1:1 reglen.
Artiklen fortsætter under annoncen
1:1 betyder at nye spillerlønninger skal erstattes af en tilsvarende besparelser ved enten spillersalg eller forlængelser til en lavere løn. Da det så værst ud for Barca, var de under 1:4 reglen, hvor der altså skulle spares fire gange de lønninger nye spillere skulle have.
La Liga har altså meddelt at Barca at de har gjort hvad de skulle. Tebas har ved flere lejligheder udtalt, at Barca vidste hvad der skulle til og det er altså det der er sket nu.
Meldingen er endnu ikke blevet officielt bekræftet, men når det sker, vil Barca stå langt bedre i deres bestræbelser på at forstærke holdet og konsekvensen kan meget vel blive, at Nico Williams meget snart købes fri fra Bilbao, da der allerede er sparet en del lønninger, ikke mindst efter afgangen af spillere som Lenglet og Ansu Fati.
© Getty Images// La Liga