fbpx

Avis: Oriol Romeu har afvist tilbud fra Napoli

Peter Vyff - 30.07.24

// Oriol Romeu

Oriol Romeu så i lang tid ud til at være fortid hos Barca, men situationen er nu en helt anden. Catalaneren har fået en god start under Hansi Flick, og troen på fremtiden er nu så høj, at han skulle have afvist et tilbud fra Napoli.

Ledelsen forsøgte sidste sæson at erstatte Sergio Busquets med Oriol Romeu, der blev købt for tre mio. euro hos Girona. Men efter en del spilletid i starten af sæsonen, stod det hurtigt klart, at midtbanespilleren ikke kunne afløse den tidligere Barca-kaptajn, og siden årsskiftet har han som oftest været at finde på bænken.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor troede de fleste, at Barca ville forsøge at skille sig af med catalaneren til sommer, men efter ansættelsen af Hansi Flick, er situationen nu en anden. Det skyldes blandt andet, at Barca har nedprioritetet købet af en defensiv midtbanespiller, ligesom Romeu formået at imponere tyskeren på træningsbanen.

Det skriver avisen Mundo Deportivo, der også tilføjer, at Flick har bedt ledelsen om at beholde midtbanespilleren til næste sæson. Den nye tro på tilværelsen for Romeu, har angiveligt også fået spilleren til at afvise et tilbud fra Napoli, der i sidste uge skulle have budt på den tidligere Chelsea-spiller.

Catalaneren skulle dog have afvist tilbuddet med det samme, da han føler sig godt tilpas under Flick, og det spillede også en rolle, at Napoli ikke deltager i næste sæsons Champions League.

Den 32-årige Romeu ser derfor ud til fortsat at være at finde hos Barca efter sommerferien, hvor han sandsynligvis skal dele spilletiden med de unge talenter, Marc Casadó og Marc Bernal. Flick har på nuværende tidspunkt ikke andre muligheder på den defensive midtbane, dog kan både Ilkay Gündogan og Frenkie de Jong også træde ned i positionen, ligesom Andreas Christensen, der gjorde det godt på positionen i sidste sæson.

romeu20F

 

.:FORSIDE:.