fbpx

Avis: Pedro Porro er landet på Barcas radar

Markus Johannessen - 20.07.26

 


Selvom Jules Koundés potentielle afgang stadig blot er på et hypotetisk stadie, arbejder ledelsen bag kulisserne på at sikre en afløser, hvis højre back-positionen ender med at stå åben. Her er Pedro Porro angiveligt i fokus.

Den spanske landsholdsspiller og nyslåede verdensmester har leveret et fremragende VM og har med sine præstationer bekræftet det høje niveau, han allerede har vist i Tottenham på trods af en kedelig sæson i klubregi.

Artiklen fortsætter under annoncen


For ikke længe siden startede spekulationerne omkring Koundés afgang, og Barca har angiveligt ikke afvist, at et salg kan komme på tale. Dog har catalanerne ikke travlt med at komme af med franskmanden og vil kun sælge, hvis prisen som minimum matcher hans markedsværdi på 60 millioner euro.

Nu melder avisen Sport, at Pedro Porro har placeret sig blandt de øverste navne, hvad angår kandidater til Barcas nye back-profil, hvis et salg skulle blive en realitet.

Den 26-årige Premier League-profils markedsværdi ligger for nuværende på 35 millioner euro, men den forventes dog at stige efter hans nye titel som verdensmester og individuelle indsats ved dette VM.

Det er altså ikke sikkert, at det vil blive en nem handel, hvis det skulle blive aktuelt. Porro har nemlig også netop forlænget sin kontrakt med Tottenham i sidste måned, så catalanerne vil ikke stå særligt stærkt i forhandlingerne de to klubber imellem.

Dog ville forhandlingerne som sagt kun komme på tale, hvis Jules Koundé forlod klubben i en direkte transfer, hvilket ville efterlade en pæn sum at handle for. Flick og co. er ikke i tvivl om, at den franske landsholdsspiller fortsat kan spille en afgørende rolle i truppen. Men skulle de rigtige bud dukke op, så har Pedro Porro vundet interesse fra den catalanske hovedstadsklub.

porro1F
© Getty Images

// Pedro Porro
.:FORSIDE:.