fbpx

Avis: Pochettino kan lokke Messi til PSG

FCBARCELONA.DK - 26.12.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Meget tyder på at Mauricio Pochettino bliver ny træner i PSG og ifølge den franske avis Le Parisien, kan det meget vel betyde, at der er større muligheder for, at Messi vælger at tage til den franske klub efter denne sæson.

Selvom PSG endnu ikke har bekræftet fyrringen af Thomas Tuchel, tager de fleste for givet, at tyskeren er fortid i den franske klub. Det bakkes op af, at Mbappé i går kom med en afskedshilsen til sin træner.

Rygterne går på at argentinske Mauricio Pochettino overtager trænerjobbet. Han er ledig på markedet siden han stoppede hos Tottenham i slutningen af 2019.

I dag skriver avisen Le Parisien, at ansættelsen af Pochettino kan være den afgørende faktor, der kan lokke Messi til PSG efter denne sæson. Udover at være landsmænd, har Pochettino ofte udtalt, at hans drøm er at træne Messi en dag.

I forvejen har PSG Messis gode ven Neymar i klubben og han udtalte for nylig, at hans store ønske er at spille sammen med Messi igen.

Derfor bliver det spændende at se, om ansættelsen af Pochettino får Messi til at overveje et skifte, når denne sæson er færdigspillet.

.:FORSIDE:.