fbpx

Avis: Raphinha kan spille mod Getafe om en uge

FCBARCELONA.DK - 02.10.26


Raphinha måtte udgå med gener i højre lår under Brasiliens landskamp i Australien forleden. Nu har Barcas egne læger undersøgt angriberen, og der er godt nyt inden opgøret mod Getafe på Spotify Camp Nou om en uge.

Med fem kampe på programmet i resten af oktober har Barca fået en vigtig afklaring omkring Raphinha. Undersøgelserne på Ciutat Esportiva Joan Gamper har ikke vist nogen skade, og brasilianeren kan derfor spille mod Getafe på Spotify Camp Nou på næste lørdag. Af samme årsag er der ikke kommet en medicinsk udmelding. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I Barca var der allerede før undersøgelserne en forventning om, at generne ikke ville udvikle sig til noget mere alvorligt. Den vurdering byggede på oplysninger fra spilleren selv, men klubben afventede de medicinske undersøgelser i Sant Joan Despí for at få situationen afklaret.

Raphinha ankom til klubbens træningsanlæg omkring klokken 11 og kørte derfra i sin egen bil kort før klokken 12.30. Resultaterne var positive, og da der ikke er tale om en skade, vil Barca heller ikke udsende nogen lægelig meddelelse om angriberen.

Det gode nyt betyder dog ikke, at Barca slipper forsigtigheden omkring Raphinha. Når træningen genoptages mandag, vil klubben tage ekstra hensyn til ham i den kommende uge, selv om undersøgelserne altså ikke har påvist en skade.

raphinha28
© Getty Images

// Raphinha
.:FORSIDE:.