fbpx

Avis: Ronald Araújo er rejst til Israel

Markus Johannessen - 10.12.25

// Ronald Araujo

Ronald Araújo er, med klubbens tilladelse, ifølge lokale meder rejst til Israel for at koble af i nogle dage på en religiøs og kulturel tur. Her er formålet at genfinde sin indre ro og klarhed, så han kan vende stærkere tilbage til truppen. 

Den uruguayanske midtstopper, der er kendt for at være stærk i sin tro, tog et fly tirsdag formiddag fra Barcelona og vil de kommende dage besøge forskellige religiøse og kulturelle steder i Nazareth, Bethlehem, og Jerusalem. Rejsen bliver kort og er tænkt som en mulighed for at koble helt fra, finde mental ro og skabe afstand til presset - alt sammen for at vende tilbage med fornyet styrke. Anmodningen blev mødt med fuld forståelse fra både Hansi Flick og resten af klubledelsen. Det melder avisen Sport. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I fodboldmiljøet er der opstået en bred forståelse for situationen, da mange ser Araújos pause som et menneskeligt øjeblik, der rækker langt ud over banen. Klubben har også udtrykt fuld opbakning og gjort det klart, at han kun skal vende tilbage, når han selv føler sig klar.

Hansi Flick understregede på et pressemøde, at der var tale om 'en privat sag', og markerede dermed tydeligt klubbens ønske om at beskytte spilleren i en svær periode. Efter agenternes møde med klubben, som avisen Sport kunne afsløre i sidste uge, blev behovet for nogle rolige dage pointeret over for Deco, der med det samme gav grønt lys.

Klubben har fortsat fuld tillid til Araújo og forventer, at han snart finder tilbage til den version af sig selv, som i sin tid gjorde ham til så dedikeret og pålidelig en profil, at han bar anførerbindet. For nuværende vælger Barca at sætte uruguayanerens mentale bedring over alt andet - og hvad meldingerne bliver efter den spirituelle rejse, ved kun den 26-årige forsvarsspiller.
Nu
Situationen omkring Ronald Araújo kulminerede som bekendt i kampen mod Chelsea, hvor han begik et dumt frispark og blev udvist. Det rettede endnu engang en massiv kritik fra tilgængere mod uruguayaneren.

.:FORSIDE:.