fbpx

Avis: Sommerens kampe i Sydkorea er snart på plads

FCBARCELONA.DK - 18.02.25

// Sydkorea

Sommerens sæsonforberedelser ser ud til at ske i Asien og nu er der meldinger om de første mulige modstandere i Sydkorea, hvor der planlægges to kampe i starten af august. Turen omfatter angiveligt også Japan.

Den første store slutrunde i VM for klubhold afholdes til sommer i USA, hvor Barca ikke er kvalificeret. I stedet har klubben planer om en træningsturné til Asien, hvor Barca har millioner af fans.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Nu fortæller avisen Sport, at der skal spilles to træningskampe i Sydkorea i starten af august. Arrangørerne skulle være ret langt i forberedelserne med at finde modstandere. Der bliver angiveligt tale om FC Seoul fra landets bedste række K League 1, samt enten Jeonbuk Hyundai Motors ligeledes fra K League 1 eller Suwon Samsung Bluewings fra næstbedste række K League 2.

Barca forventes også at tage til Japan mens de er i Asien, sandsynligvis med to kampe mere, men her er programmet ikke nået så langt som i Sydkorea. Der tales om en stor europæisk klub som modstander, der heller ikke er med ved klub-VM, som f.eks. Liverpool eller Tottenham.

Det er snart længe siden at Barca sidst var i Sydkorea. Det skete både i 2004 og 2010, senest med Leo Messi på holdet, hvor man mødte et sammensat mandskab fra K League.

messi3F
© Getty Images

.:FORSIDE:.