fbpx

Avis: Spilletid skal øge AC's værdi inden sommersalg

FCBARCELONA.DK - 23.03.25

 


Andreas Christensen står på tærsklen til en klarmelding ovenpå den seneste muskelskade og dermed vil han igen kunne hjælpe holdet. Klubbens plan er angiveligt et salg til sommer og spilletid skal øge danskerens transferværdi.

Når en spiller har siddet ude en hel sæson med tre forskellige skader, er det naturligt at andre klubber vil være tilbageholdende med at byde på vedkommende. Det er situationen for Andreas Christensen, der har fået status af en skrøbelig spiller med hang til hyppige skader.

Nu fortæller avisen Marca, at Barca har en plan med AC. Man tvivler ikke på hans kvaliteter og evner på banen og derfor forventes han at få en del spilletid i den resterende del af sæsonen, hvor der bliver brug for at fordele kræfterne.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Spilletiden skal være med til at vise en spiller på et højt niveau, hvilket automatisk vil øge hans værdi på spillermarkedet. AC er kun 28 år og har flere år i sig på højeste niveau, hvilket også vil påvirke prisen på ham til sommer, hvis han har fået regelmæssig med spilletid.

Barcas primære plan skulle ifølge Marca være at sælge Andreas Christensen til sommer, men det er endnu ikke definitivt afgjort. Man har overvejelser om at hente Jonathan Tah, der kan komme på fri transfer og så skal der sendes en central forsvarsspiller væk.

Her står valget mellem AC og Eric García, da Araujo, Cubarsí, Koundé og Martínez synes sikre på at fortsætte. Barca kan få klart den bedste transfersum for Andreas Christensen, så det kan trække op til en skifte for danskeren til sommer.

ac5F
© Getty Images

// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.