fbpx

Avis: Tebas gav fortrolig info om Barca til Bilbao

Søren Wennerwald - 08.07.25

 


Der er forlydender om, at La Liga præsident Javier Tebas har afsløret fortrolige oplysninger om Barcas økonomi til Nico Williams' klub, hvilket var medvirkende til at klubskiftet faldt til jorden. Nu ventes der på en reaktion fra Tebas.

Det er offentligt kendt at Athletic Club Bilbao tog kontakt til La Liga for at forhindre et klubskifte. Baskerne mente, at Barca ikke opfyldte de finansielle fairplay-regler og derfor ikke kunne købe Nico Williams fri.

Nu viser det sig, at Javier Tebas måske har været lidt for åbenmundet, for i dag bringer avisen Sport et interview med Miguel Galán, der er præsident for CENAFE, der står for træneruddannelsen i Spanien. Han har tilsyneladende viden om, hvad der er foregået på Tebas' kontor på mødet med med Athletic Club Bilbao.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Han viste dem FC Barcelonas økonomiske tilstand og tillod at kigge udgifter og indtægter igennem, der er ikke viste indtægten fra de meget omtalte VIP-pladser. Tebas informerede om at FC Barcelona ikke var i stand til at indskrive spillere indenfor de finansielle fairplay-regler' indleder Galán.

'Ud fra den afslørede fortrolige information overfor Athletic Club Bilbao, opstod der en situation, hvor Nico Williams krævede en ekstra garanti, med en klausul der ville stille ham fri. Nico Williams' nej skyldes udelukkende den mistillid som præsidenten for La Liga skabte overfor spillerens agent og hans familie' fortsætter han.

Miguel Galán fortæller ikke hvor han har sin viden fra, men er der hold i anklagerne, er det en alvorlig sag for Javier Tebas, der ikke må afsløre fortrolige oplysninger om Barca til andre klubber. Nu venter alle på en reaktion fra Javier Tebas, der altså måske spillede en aktiv rolle for at forhindre Barca i at hente kantspilleren.

tebas4F
© Getty Images

// Nico Williams
.:FORSIDE:.