fbpx

Avis: Ter Stegen har accepteret Girona-skifte

Peter Vyff - 10.01.26

 



Marc-André ter Stegen er de seneste par uger blevet sat i forbindelse med Girona i jagten på spilletid. Det forlyder nu, at tyskeren skulle have givet grønt lys til en lejeaftale, hvilket i høj grad skyldes den forestående VM-slutrunde.

Det er ingen hemmelighed, at Marc-André ter Stegen befinder sig i en ugunstig position hos Barca, hvor han er tredjevalg i målet efter Joan García og Wojciech Szczesny. Selvom kaptajnen tidligere har afvist at forlade klubben, gør den manglende spilletid nu, at han er nødsaget til at finde en ny arbejdsgiver.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ter Stegen står nemlig til at miste sin startplads på Tysklands landshold, der skal til VM-slutrunde til sommer. Stjernemålmanden er derfor nødt til at finde en klub, hvor han kan spille regelmæssigt, og hvis man skal tro avisen Sport, kan et skifte være snarligt forestående.

Det forlyder således, at tyskeren skulle have givet grønt lys til at skifte til Girona, som længe har forsøgt at hente målmanden. Ter Stegen har ellers tidligere været afvisende, men da hans førsteprioritet nu er at spille fast med tanke på VM-slutrunden, ser han nu positivt på muligheden.

Rygterne går dog samtidig også på, at Barca-anføreren ikke har tænkt sig at forlade klubben for enhver pris. Med det menes der, at han ikke har tænkt sig at give afkald på sin løn for at lette forhandlingerne, og det er her, den første forhindring ligger.

I øjeblikket kan Girona kun dække en meget lille del af målmandens løn, hvilket er noget, som Barca anser som mindre ideelt. Ledelsen kræver derfor, at Girona kan overtage mindst 25 % af Ter Stegens løn, hvilket de dog ikke kan komme i nærheden af.

Tyskeren skulle dog have presset på for et skifte, da han som nævnt skulle have accepteret skiftet til Girona. Meget tyder derfor på, at Ter Stegen står med den afgørende hånd i forhandlingerne, hvis skiftet skal blive en realitet, og det bliver spændende at følge i de kommende uger. Transfervinduet lukker om tre uger.

terstegen28F
© Getty Images

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.