Avis: Ter Stegen vil få klar besked af Hansi Flick
FCBARCELONA.DK - 06.07.25
Marc-André ter Stegen møder ind til en usikker fremtid, når Barca om en uge tager hul på forberedelserne til den nye sæson. Her kan målmanden forvente en alvorlig snak med Hansi Flick, der vil gøre sine planer i målet klart.
Med tre år tilbage af sin kontrakt, er Ter Stegen herre over sin egen fremtid, så skal han væk fra Barca denne sommer, kræver det tyskerens medvirken. Som det ser ud nu, har han ingen planer om at forlade Barca i utide.
Artiklen fortsætter under annoncen
Derfor kan han imødese en snak med Hansi Flick, der på en rolig og respektfuld måde, vil redegøre for sine overvejelser på målmandsposten. Planen er at Joan García er førstevalget og Wojciech Szczesny reserve. Det skriver avisen Sport.
Hansi Flick vil påpege overfor Ter Stegen, at han ikke længere ser en rolle til den 33-årige målmand i truppen. Argumentet vil være, at Ter Stegen er for god til at agere tredjemålmand og derfor bør finde sig en ny destination.
Et andet argument vil være, at Ter Stegen udviste en uheldig attitude i sidste sommer, fordi han ikke automatisk fik pladsen i målet tilbage, da han blev klarmeldt efter sin langvarige knæskade.
Hansi Flick vil være ærlig og kontant i sin dialog, men også forstående overfor, at Ter Stegen skal bruge tid på at tage en beslutning. Derfor får man sandsynligvis den tyske keeper at se på træningsbanen, når den nye sæson indledes på mandag. Transfervinduet lukker først med udgangen af august, så der er små to måneder til at finde en løsning.
© Getty Images// Ter Stegen