fbpx

Avis: Xavi har bedt Busquets hjælpe en sæson mere

FCBARCELONA.DK - 07.04.23

// Sergio Busquets

Sergio Busquets' fodboldmæssige fremtid hænger fortsat i det uvisse. Klubben har tilbudt ham en forlængelse og nu er der forlydender om, at Xavi direkte har bedt midtbanespilleren hjælpe sin klub i én sæson mere.

Busquets' kontrakt udløber som bekendt til sommer og det har længe været et tema, om den 34-årige midtbanespiller vælger at blive, eller om han fortsætter karrieren et andet sted.

Barca har forlængst tilbudt ham en forlængelse på en enkelt sæson, men samtidig til en langt lavere løn, både på grund af spillerens alder, men også grundet klubbens svære økonomiske situation. Busquets har angiveligt udbedt sig betænkningstid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortætter avisen Sport, at Xavi har taget en snak men Sergio Busquets, hvor han har bedt sin gode ven og tidligere holdkammerat om at hjælpe klubben i en svær situation. Det vil blive både svært og dyrt at finde en kvalificeret erstatning og pengene er ikke til dyre indkøb.

Xavi vil gerne have Busquets i truppen til næste sæson også. Barcas træner er overbevist om, at Busquets kan holde et højt niveau og hjælpe holdet med sine kvaliteter og sin erfaring.

Om Xavis anmodning får indvirkning på Busquets' endelige beslutning er svært at sige. Kendsgerningen er, at midtbanespilleren kan tjene langt mere i den amerikanske liga MLS, ligesom der også har været rygter om interesse fra Saudi Arabien, hvor pengene er rigtig store.

Der resterer kun to måneder af sæsonen, så det trækker op til en beslutning fra Sergio Busquets, der indtil nu har holdt kortene helt tæt til kroppen så ingen har en anelse om, hvad han vælger at gøre.



.:FORSIDE:.