Avis: Xavi kommer i slutningen af næste uge
Rune Stentoft Arlbjørn - 30.10.21
// Xavi
Alt handler om Xavi lige for tiden, da klubben leder efter en ny træner, og catalaneren synes at være den oplagte kandidat til posten. Den catalanske avis Sport fortæller, at Xavi kommer i slutningen af næste uge.
De catalanske medier tager det nærmest for givet, at Xavi bliver den nye Barca-træner. Avisen Sport fra Barcelona erfarer, at Xavi vender tilbage til den catalanske hovedstad i slutningen af næste uge. Det er en del af den aftale han angiveligt har lavet med sin klub Al Sadd.
Artiklen fortsætter under annoncen
Inden for den kommende tid har Al Sadd to vigtige kampe. Det åbne spørgsmål er, om Qatar-klubben har problemer med, at Xavi tager tilbage til Barca, men de vil nok gerne have, at han står i spidsen for en kamp i dag og en på onsdag.
Xavi har ifølge avisen allerede taget afsked med spillerne i klubben, men planen ser ud til at være, at Xavi alligevel leder holdet i deres to kommende kampe. Derfor bliver der ikke nogen officiel præsentation i Barca før tidligst på torsdag i næste uge.
Efter den sidste kamp for Xavi på onsdag for Al Sadd ventes han at rejse hjem til Barcelona. Måske er det lige tidligt nok med en præsentation om torsdagen, så fredag om seks dage er måske et godt bud. Avisen forsikrer dog om, at Xavi vil i gang med arbejdet så hurtigt som muligt.