fbpx

Balde: 'Vi er glade for at vi holdt nullet'

FCBARCELONA.DK - 18.02.25

 


Barca hev en kneben sejr på 1-0 i hus over Rayo Vallecano i et opgør, hvor de godt kunne have smidt point. Derfor glædede Alejandro Balde sig efter kampen over holdets defensive indsats, der blev afgørende for udfaldet.

'Vi vidste det var en vigtig kamp for os, hvor vi kunne bringe os i spidsen for ligaen. Jeg er meget glad for holdets arbejde og at vi holdt nullet. Man skal anerkende holdets defensiv, for vi udførte et fantastisk stykke arbejde. Vi havde det svært, men det skal man også kunne klare' lød det fra ham.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Han erkendte, at holdet ikke havde spillet den bedste kamp. 'Det vigtigste er de tre point, selvom vi måtte lide for det i dag' fortsatte Balde.

Til sidst blev han spurgt om det straffespark mod Martínez, der blev afgørende efter Lewandowskis scoring. 'Jeg har endnu ikke set situationen, men ud fra det jeg kunne se, er der klart straffe og det er dommeren der bestemmer' afsluttede han.

balde5F
© Getty Images

// Alejandro Balde
.:FORSIDE:.