fbpx

Avis: Chelsea følger Baldes kontraktsituation tæt

Peter Vyff - 07.04.23

// Alejandro Balde

Chelsea har eftersigende forhøjet deres interesse i Alejandro Balde, som de fulgt siden sidste efterår. Det skyldes forsvarsspillerens kontraktsituation, som på trods af længere tids forhandlinger endnu ikke er faldet på plads.

Ledelsen har i foråret haft travlt med at forhandle nye kontrakter med en række nøglespillere på førsteholdet. Det drejer sig især om Alejandro Balde, som har fået sit helt store gennembrud i denne sæson, og henvist Marcos Alonso og Jordi Alba til bænken.

Den 19-årige Balde har dog kontraktudløb i 2024, hvilket har skabt en smule kaos på Camp Nou, da ledelsen udemærket er klar over den store interesse for den nyslåede landsholdsspiller. Catalanerne har dog hidtil ikke kunne blive enige med backen om en kontraktforlængelse, trods langvarige forhandlinger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Stortalentet har dog eftersigende intet ønske om at forlade Camp Nou, og intet tyder derfor på at der skulle opstå stilstand i forhandlingerne. Ledelsen har tilmed også et særdeles stærkt forhold til Baldes agent, Jorge Mendes, som dog ifølge avisen Sport, har advaret Barca om, at der er adskillige bejlere til Baldes underskrift.

Det skulle især dreje sig om Chelsea, der har brugt flere milliarder kroner på transfermarkedet de sidste par år. Ledelsen på Stamford Bridge er eftersigende utilfredse med deres nuværende alternativer på venstre back i form af Marc Cucurella og Ben Chilwell, der tilsammen har kostet englæderne tæt på 120 mio. euro.

Barca føler sig dog ifølge Sport stadig sikre på at en forlængelse nok skal blive en realitet. Den økonomiske situation på Camp Nou kan dog besværliggøre tingene en smule, da Jorge Mendes eftersigende har bedt ledelsen om at efterkomme et lønkrav på samme niveau som Ansu Fati og Pedri.

Selve registreringen af kontrakten kan derfor ende med at blive en større hovedpine hos ledelsen, ligesom det stadig er tilfældet med Gavis forlængelse.



.:FORSIDE:.