fbpx

Barca Atlétic er ved at tabe pusten i topkampen

FCBARCELONA.DK - 17.11.25

 


Barca Atlétic lignede i starten af sæson en klar kandidat til oprykning, men der er kommet grus i maskineriet hos Juliano Belletti og hans spillere. I går tabte de lokalderbyet mod Espanyol B og har kun vundet én af de seneste fem kampe.

Barcas andethold lagde godt ud i Segunda RFEF, der er fjerdebedste række i spansk fodbold, hvor de hurtigt tog den førsteplads, der betyder direkte oprykning. Holdet evnde dog ikke at holde fast i den gode start og er nu sendt ned på en andenplads, fire point efter Poblense.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går mødte de Espanyol B på udebane og trods klart bedst spil, måtte de se sig besejret med 1-0. Dermed har de kun hente en enkelt sejr i de fem seneste kampe, der også har budt på to nederlag og to uafgjorte.

Belletti rådede ellers over profiler som Jofre, Guille, Dro og Toni Fernández, der alle har været omkring førsteholdet denne sæson, men det var altså ikke nok til at få point med hjem.

Der resterer stadig meget af sæsonen og Barca Atlétic har ikke opgivet at tage førstepladsen tilbage, men for at det skal lykkes, skal Belletti have vendt udviklingen i de kommende kampe.

atletic4F

// Barca Atletic
.:FORSIDE:.