Barca en sejr fra historisk rekord på hjemmebane
Søren Wennerwald - 16.05.26
Det glippede for Barca at tangere rekorden på 100 point i La Liga, men holdet kan tage en anden historisk rekord. Vinder de over Real Betis i morgen, vil de have vundet alle hjemmekampe, og det er ikke sket før i moderne fodbold.
18 sejre i 18 kampe er resultatet indtil nu for Barcas vedkommende på hjemmebane i denne sæson, og i morgen, søndag, spiller de sæsonens sidste hjemmekamp, hvor andalusiske Real Betis kommer forbi.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det vil være historisk at vinde alle hjemmekampe, for det er aldrig sket, siden ligaen blev udvidet til at omfatte 20 hold. Real Madrid præsterede det i sæsonen 1985/86, men dengang spillede de kun 17 hjemmekampe, da ligaen kun bestod af 18 hold.
Barca har også før prøvet at vinde alle sine hjemmekampe i en sæson, men her skal man 66 år tilbage til 1960, hvor der var 16 hold i ligaen og dermed kun 15 hjemmekampe.
Barca har derfor muligheden for at skrive historie søndag aften, men det kræver en sejr over Real Betis. Spillerne vil helt sikkert gerne slutte af med manér hjemme foran tilhængerne og give dem den 19. ligasejr i denne sæson.
© Getty Images// Real Betis