fbpx
Annonce

Barca er Unai Emerys akilleshæl

Markus Johannessen - 19.10.22

På torsdag byder catalanerne Villarreal op til dans på Camp Nou. Gæsternes cheftræner, Unai Emery, kan næppe nævne en klub, som han historisk set møder større sportslige komplikationer mod end Barca. 

For Villarreal-trænerens vedkommende er der en katastrofal ubalance mellem ham og Barca. Baskeren har mødt catalanerne med seks forskellige hold, hvilket blot er akkumuleret i tre sejre ud af 29 opgør. Hans hårdeste nederlag glemmer hverken han eller catalanerne nok aldrig - da Barca sendte PSG ud af Champions League med en 6-1 sejr og et afgørende mål fra indskiftede Sergi Roberto i overtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi er i en negativ dynamik, og vi er nødt til at ændre den hurtigst muligt' udtalte Xavi til seneste pressemøde efter søndagens nederlag til Real Madrid. Selvom Villarreal er et kompliceret hold med farlige spillere i angrebet, får catalanerne muligheden for at fortsætte den overlegne statistik mod den østspanske klubs cheftræner.

Med Almería, Valencia, Spartak Moskva, Sevilla, PSG og Villarreal har Unai Emery vundet tre, spillet seks uafgjorte og tabt 20 kampe til catalanerne. I spidsen af Villarreal har han ud af fire kampe vundet én og udstået tre nederlag. 

På torsdag møder Villarrel og Emery et Barca-hold på en andenplads, som ikke har langt op til spidsen af tabellen, men til gengæld Atlético Madrid, Real Betis og Real Sociedad åndende i nakken. Forhåbentligt genfinder Barca rutinen og afholder Unai Emery fra at bryde forbandelsen mod hans nemesis.

// La Liga // Villarreal
.:FORSIDE:.