fbpx

Barca forventer dobbelt comeback mod Bilbao

Markus Johannessen - 11.11.25

 


For Flick og hans stab kommer den nuværende landsholdspause som sendt fra himlen. Det giver tid til at få et par nøglespillere tilbage fra skadeslisten - nemlig Joan García og Raphinha, som begge forventes retur til den 22. november.

Fraværet af Joan García og Raphinha har sat tydelige spor i Barcelonas spil. Den unge målmand fra Sallent har været savnet for sin ro og boldsikkerhed, mens brasilianerens fravær har gjort holdet mindre farligt offensivt og mindre aggressivt i presset.

Den catalanske keeper fortsætter sin genoptræning efter en meniskskade i venstre knæ, som han pådrog sig i slutningen af september mod Real Oviedo. 'Vi er meget tilfredse med hans udvikling - den går den rigtige vej, men vi vil vente til efter landskampspausen. Derefter er han klar' forklarede Flick til pressemødet kort inden kampen mod Celta Vigo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Selvom Wojciech Szczesny leverede solide præstationer i sidste sæson, har polakken haft svært ved at finde topniveauet i denne. På ni kampe står han med fem sejre, én uafgjort, tre nederlag og hele 17 indkasserede mål - uden en eneste kamp med clean sheet. Joan Garcías tilbagevenden forventes derfor at styrke holdets defensive stabilitet betragteligt.

Også Raphinha nærmer sig endelig et comeback efter flere uger på sidelinjen. Den brasilianske kantspiller har været savnet for sin energi, sit arbejdsiver og sin evne til at skabe ubalance i offensiven.

Ligesom Joan García spillede Raphinha sin seneste kamp mod Real Oviedo. Her pådrog han sig en fiberskade i baglåret, som ifølge de første prognoser skulle holde ham ude i tre uger. Nu er der dog gået over seks, da genoptræningen ikke gik helt efter planen, og spilleren oplevede en mindre tilbagegang i oktober. Siden da har klubben undgået at sætte nogen præcis tidsplan for hans comeback.

Ifølge avisen Sport tyder alt på, at Raphinha ligeledes er klar til at trække Barcelona-trøjen over hovedet igen den 22. november mod Athletic Club Bilbao, i første opgave efter landskampspausen. Det vil være en tiltrængt forstærkning for Flicks tropper, der har savnet både hans eksplosivitet og lederskab i front.

Efter landskampspausen kan Barca altså se frem til, at få to af sine mest værdifulde spillere tilbage, hvis alt går efter planen.

raphinha12F
© Getty Images

// Raphinha // Joan Garcia
.:FORSIDE:.