fbpx

Barca går på rov i Espanyol og henter tre talenter

Anders Lang Jensen - 10.06.25

 


Barca nærmer sig Espanyols målmand Joan García, men klubben er ikke nødvendigvis færdig der. Barca ventes nemlig at hente tre talenter denne sommer fra Espanyols ungdomsrækker, for at få dem ind på La Masia.

I sig selv skaber det røre, at Barca er på vej til at købe målmandsprofilen Joan García, men i mediebilledet går der yderligere meldinger om, at Barca går yderligere på rov hos lokalrivalerne fra Espanyol.

Ifølge avisen Sport er Barca tæt på at hente de tre 16-årige Espanyol-talenter Pol Mancheño, Minguk og Daehan Lee. De to sidste er koreanske brødre, som anses for værende store talenter i Espanyols talentsystem.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Mancheño er angriber, Daehan Lee er en eksplosiv kantspiller, mens Minguk Lee beskrives som en yderst talentfuld højre back.

Det tyder på, at alle tre talenter bliver en del af La Masia fra den kommende sæson, og det viser ganske klart forholdet mellem Barca og lillebroren Espanyol.

Ungdomssystemet i Barca er attraktivt, og her har mange unge talenter fået chancen på førsteholdet i de senere år. Dygtige talenter kan dermed øjne en vej til et potentielt gennembrud i Barca. Netop det jagter de tre Espanyol-talenter snart med Barca-trøjen trukket over hovedet.

mancheno1F

// La Masia // Espanyol
.:FORSIDE:.