FCBARCELONA.DK - 04.05.20
Når den kommende sæson skal planlæggges, står sportschef Erik Abidal med noget af en udfordring, for i truppen vil der være i alt 13 midtbanespillere og det er alt for mange. Spørgsmålet er så, hvem der skal væk.
I den nuværende trup er der Busquets, Sergi Roberto, De Jong, Vidal, Rakitic og Arthur, mens spillere som Aleñá, Rafinha, Coutinho, Oriol Busquets og Matheus Fernandes alle er lejet ud og som udgangspunkt vender tilbage til sommer. Dertil kommer nyindkøbte Trincao samt B-holdets Riqui Puig, der også er i spil til førsteholdet.
13 spillere til tre positioner på banen er alt for mange og derfor er det indlysende, at nogle skal væk, enten ved salg eller på lejeaftaler. Her er de mest oplagte nok Rafinha, Oriol Busquets og Matheus Fernandes, for ingen af dem indgår realistisk set i planerne for næste sæson.
Så er der 10 tilbage og træner Quique Setién har næppe brug for flere end 6-7 midtbanespillere. Flere af dem, Sergi Roberto, Coutinho og Trincao er alsidige og kan også bruges i enten forsvar eller angreb, men alligevel skal truppen skæres ned.
Meget tyder på at Vidal rejser, mens en lejeaftale omkring Riqui Puig virker fornuftig, så stortalentet kan få spilletid. Også Rakitic og Arthur har været rygtet væk i næste transfervindue. Trincao forventer de fleste får en plads i truppen, når han kommer til Barca til sommer, men ingen kan garantere, at han ikke får en sæson på en lejeaftale i en anden klub.
Reelt er det nok kun Busquets, Sergi Roberto og De Jong der er fredet af de 13 midtbanespillere, så det er noget af en kabale som Eric Abidal skal få til at gå op.