fbpx

Barca har bekræftet at De Jong er skadet

FCBARCELONA.DK - 09.09.25

 


Det hænger i det uvisse om Frenkie de Jong er med på søndag, når Barca tager imod Valencia. Klubben har nu bekræftet, at midtbanespilleren er vendt hjem fra en landskamp med en muskelskade, der dog ikke er alvorlig.

Klubben betegner det som 'en minimal muskelskade' i den officielle udmelding omkring De Jong, der måtte forlade den hollandske landsholdslejr i utide af samme årsag. Nu er spørgsmålet kun, hvor lang skadespause der venter ham.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca kommer med den velkendte formulering om, at udviklingen vil afgøre hvornår han er disponibel igen, men med fem dage til næste kamp, kan det ikke udelukkes, at han når at få en klarmelding til søndagens opgør, der samtidig er sæsonens første hjemmekamp.

Hansi Flick er kendt som en forsigtig mand, der ikke vil sende sine skadede spillere for tidligt i aktion, så måske De Jong står over på søndag, så han er 100% fit til den 18. september, hvor Barca tager imod Newcastle i første runde af Champions Leagues ligafase.

dejong11F
© Getty Images

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.