fbpx

Barca har ikke råd til pointtab i aften mod Getafe

FCBARCELONA.DK - 18.01.25

 


Barca spiller i aften sin første kamp i La Liga i 2025, når de gæster Getafe i 20. runde. Der hviler et massivt pres på Hansi Flick og hans spillere, for der er ikke råd til pointtab, hvis de ikke vil risikere at halte endnu mere bagud i tabellen.

Barca har fået en fantastisk start på 2025 med fire sejre i fire kampe og et vundet Supercup-trofæ. Ingen kampene har dog været i La Liga i år og i den turnering smed holdet rigtig mange point i slutningen af 2024. Det betyder at de nu er hele seks point efter Atlético Madrid på førstepladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Derfor er det indlysende, at Barca skal bruge alle tre point i aftenens opgør. I denne weekend skal Atlético på besøg hos Leganés, mens Real Madrid får besøg af Las Palmas og i disse opgør ligger der næppe pointtab og venter til de til to Madrid-mandskaber.

Barca ridder på en bølge af eufori efter triumfen i supercuppen og storsejren i Copa del Rey over Real Betis. Det skal der bygges videre på i aften mod det ultradefensive mandskab fra Getafe, der lukker meget få mål ind.

Modsat har Barca med afstand ligaens bedste angreb med 51 scorede mål i 19 kampe. Det er et godt udgangspunkt mod et kompakt hold som Getafe.

Om det lykkes for Barca at få alle tre point med hjem i aften kan ses fra kl. 21.00 på TV2 Sport X.

flick21F
© Getty Images

// Getafe
.:FORSIDE:.