Barca holder døren åben for Jan Virgili
Markus Johannessen - 28.04.26
Jan Virgili fortsætter sin stærke udvikling i Mallorca, hvor han er ved at etablere sig som en af de mest spændende unge kantspillere i La Liga. Barca holder fortsat øje med det 19-årige La Masia-talent og holder en dør åben.
Den unge angriber fra Vilassar de Mar har arbejdet sig op gennem systemet og begynder nu for alvor at gøre sig bemærket på højeste niveau. For nylig fik han hul på målbylden i La Liga mod Rayo Vallecano, og mod Alavés leverede Virgili endnu en stærk indsats og kom på måltavlen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Jan Virgili skiftede sidste sommer til Mallorca fra andetholdet Barca Atlètic, men allerede dengang vidste man, at det ikke nødvendigvis ville blive et endegyldigt farvel. Nu melder avisen Sport, at det unge talent allerede er landet på catalanernes radar igen som en potentiel forstærkning.
Hos Barca er Virgili nemlig stadig et navn, man holder øje med. Klubben har sikret sig 40 % af et fremtidigt salg, og hans frikøbsklausul ligger omkring 30 millioner euro. Det betyder, at Barca potentielt kan hente ham tilbage for et beløb, der svarer til 18 millioner euro, hvilket er en markant lavere investering sammenlignet med andre transfermål.
Da catalanerne solgte ham sidste sommer for under fire millioner euro, var planen, at han skulle udvikle sig og øge sin værdi. Det scenarie er nu blevet en realitet, da hans markedsværdi på nuværende tidspunkt er femdoblet, og en tidlig tilbagevenden er altså ikke helt urealistisk.
Især hvis situationen omkring Marcus Rashford ender uden en permanent løsning, kan Virgili blive en interessant mulighed. På nuværende tidspunkt er han dog ikke øverst på ønskelisten. Spillere som Abde fra Real Betis og Andreas Schjelderup fra Benfica vurderes højere i hierarkiet ifølge avisen Sport.
Alligevel gør Barcas økonomiske situation og klubbens ejerandel i Virgili ham til en strategisk interessant mulighed, især som en billigere løsning med stort udviklingspotentiale.
© Getty Images// Jan Virgili