fbpx

Barca holder vågent øje med tidligere profiler

Markus Johannessen - 17.07.26

 


Barca har de seneste år haft stor succes med at sikre sig videresalgsklausuler, når klubben har solgt talenter fra La Masia og øvrige profiler. Denne sommer er der flere tidligere Barca-spillere, der kan generere indtægt til catalanerne.

Klubbens transferstrategi har allerede kastet betydelige indtægter af sig gennem spillere som Todibo, Trincão, Nico González, Ilaix Moriba, Álex Collado, Ludovit Reis og Ferran Jutglà – og særligt salget af Nico González viste værdien af modellen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er stadig en række tidligere Barca-profiler, hvor catalanerne har krav på en andel af et fremtidigt salg, og de bliver fulgt nøje fra kontorerne i Barcelona.

Klubben ejer blandt andet 40 % af et videresalg af Jan Virgili, 20 % af Sergi Domínguez og 20 % af Sergiño Dest. Den største andel af et eventuelt fremtidigt salg ligger dog i den 22-årige Estanis Pedrola, som kom til klubben kvit og frit i 2021 og tilsluttede sig U19-holdet.

Barca ejer 50 % af den spanske angriber, som klubben solgte til Sampdoria i 2024 for 3 millioner euro. Pedrola nåede kun at spille 10 officielle minutter for Barcas førstehold, men er forblevet et aktiv for catalanerne.

Hans markedsværdi er ikke steget siden hans afgang, men det forventes at ske nu. Den tidligere Barca-spiller har været lejet ud til Las Palmas fra Sampdoria, hvor han har imponeret med sin fart og afslutningsevne, og ifølge avisen Sport er flere klubber nu interesserede i ham.

Barca følger situationen tæt, da enhver mønt bliver vendt, når der skal handles på transfermarkedet, og der er altså en række muligheder for, at få lidt ekstra penge i kassen denne sommer.

pedrola1F
© Getty Images

// Transfers
.:FORSIDE:.