Barca i første seedningslag i Champions League
FCBARCELONA.DK - 04.06.24
// Champions League
Man kender endnu ikke alle deltagere i næste sæsons Champions League, men man ved nu hvilke otte hold der placeres i øverste seedningslag. Her kommer Barca lige akkurat med i det fineste selskab.
Efter at være røget ud allerede af gruppespillet to sæsoner i træk, lykkedes det for Barca at komme til kvartfinalen i denne sæsons Champions League, hvor de blev sendt ud af Paris Saint-Germain. De spinkle resultater i den fineste europæiske turnering har samtidig betydet, at Barca ikke kunne være sikre på, at komme i bedste seedningslag til sæsonen 2024/25.
Artiklen fortsætter under billedet
Efter at alle turneringer er færdigspillet, ligger det imidlertid fast, at Barca får den ottenede og sidste plads i det fineste selskab. Første seedningslag består nemlig af Real Madrid, Manchester City, Bayern München, PSG, Liverpool, Inter Milano, Borussia Dortmund, Leipzig og så FC Barcelona.
Champions League ændrer format næste sæson, hvor der spilles i to grupper med 18 hold i hver. De otte hold i første seedningslag fordeles med fire i hver gruppe. Barca kommer til at møde to hold fra hvert seedningslag i gruppen, og alle hold får fire hjemmekampe og fire udekampe.
Barca får derved en hjemmekamp og en udekamp mod to af holdene i bedste seedningslag. Hvem det bliver, afgøres ved lodtrækning.