Barca i frit fald på UEFA's rangliste - ligger nr 18
FCBARCELONA.DK - 13.07.24
// UEFA
Barca havde en godkendt sæson i Champions League med en plads i kvartfinalen, men alligevel rasler holdet ned på en 18. plads på UEFA's seneste rangliste. Dermed overgås de af hold som West Ham og Benfica.
Det er ikke mange år siden man så Barca blande sig i toppen af UEFA's rangliste, der baserer sig på resultaterne i de seneste fem sæsoner i europæiske turneringer, men nu er virkeligheden en helt anden for catalanerne.
Artiklen fortsætter under annoncen
UEFA har netop offentliggjort ranglisten efter sæsonen 2023/24 og her dumper Barca hele ni pladser ned til nr. 18. Det er et historisk lavt niveua og det vidner om klubbens store problemer med at gøre sig gældende i Europa i snart lang tid.
Barca har oplevet to sæsoner, hvor de end ikke kom videre fra gruppespillet og det har været dyrt. Det betyder at de er blevet overhalet af klubber som man nornalt ikke betragter som bedre end Barca. I sæsonen 2018/19 nåede Barca til semifinalen, men den sæson tæller ikke længere med i regnskabet.
Ranglisten får betydning når der skal seedes til de europæiske turneringer og derfor kan en 18. plads betyde, at Barca skal op imod nogle sværere modstandere.
Top 20 ser således ud:
1. Manchester City
2. Real Madrid
3. Bayern Múnchen
4. Liverpool
5. Roma
6. Paris Saint-Germain
7. Villarreal
8. Borussia Dortmund
9. Chelsea
10. Inter Milán
11. Bayer Leverkusen
12. Porto
13. RB Leipzig
14. Manchester United
15. Benfica
16. West Ham
17. Atlético de Madrid
18. FC Barcelona
19. Arsenal
20. Atalanta