fbpx

Barca kan generobre andenpladsen mod Sociedad

FCBARCELONA.DK - 11.05.24

 


Barca fik fredag aften en lille gave i den spanske liga, da Girona smed point i udekampen mod Alavés. Det betyder, at Xavis mandskab kan generobre andenpladsen i tabellen med en sejr over Real Sociedad mandag aften.

Det er ikke mere end en uge siden, at Barca på skuffende vis mistede andenpladsen i den spanske liga, da man på udebane tabte med 4-2 til Girona, som dermed stjal andenpladsen fra de catalanske naboer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mandag aften kan Barca dog generobre andenpladsen i ligatabellen, hvis man slår Real Sociedad på hjemme. Det er kendsgerningen efter fredagens opgør mellem Alavés og Girona, hvor hjemmeholdet med en scoring langt inde i tillægstiden scorede til 2-2.

Dermed måtte Girona nøjes med et enkelt point, hvilket sender dem op på 75 point efter 35 kampe. Barca følger på tredjepladsen med 73 point, men mangler altså mandagens hjemmekamp mod Real Sociedad, hvor man med en sejr kommer op på 76 point.

Det bliver dog bestemt ikke nogen nem opgave mod Real Sociedad, som befinder sig på sjettepladsen og kæmper for at erobre femtepladsen, som giver adgang til Europa League.

Se stillingen i La Liga her.


// La Liga // Girona
.:FORSIDE:.