fbpx

Barca kender nu mulige rivaler i Champions League

FCBARCELONA.DK - 11.06.23

// Champions League

Som vinder af La Liga er Barca selvskreven deltager i næste sæsons Champions League gruppespil, hvor de seedes i øverste gruppe. Man kender allerede navnene på en række af de hold som Barca kan komme i gruppe med.

De detagende hold seedes i fire grupper á 8 hold og efter at samtlige turneringer nu er færdigspillet, danner der sig et billede af, hvem Barca kan komme i gruppe med.

De to øverste seedningslag ligger fast, mens gruppe 3 og 4 først definitivt sammensættes når der er spillet kvalifikations kampe efter sommerferien, når den nye sæson startes op.

Artiklen fortsætter under annoncen


Udover Barca er Manchester City, Sevilla, Bayern München, PSG, Benfica Napoli og Feyennoord placeret i øverste seedningslag. Disse hold kan derved ikke komme i gruppe sammen.

Barca skal derimod i gruppe med et hold fra andet lag, der består af Real Madrid, Manchester United, Inter, Dortmund, Atlético Madrid, Leipzig, Oporto og Arsenal. To hold fra samme liga kan dog ikke komme i gruppe sammen, så Barca undgår altså Real Madrid og Atléitco Madrid.

Tredje seedningslag er endnu ikke 100% fastlagt, men det ligger fast, at hold som Shakhtar, Salzburg, Milan, Lazio og Røde Stjerne lægges her. Også Celtic, Newcastle og Real Sociedad kan komme i tredje lag.

Fjerde seedningslag er stadig helt åbent. Eneste sikre deltagere er Union Berlin og Lens. Resten bliver afgjort i sommerens kvalifikationskampe.

Skulle man allerede nu komme med et bud på et skræksgruppe for Barca, kunne det altså være Inter, Newcastle og Union Berlin, eller måske Manchester United, Milan og Union Berlin.

Kvalifikationskampene spilles i august og få dage senere trækkes der lod til gruppespillet, der skydes i gang den 19. september.



.:FORSIDE:.