fbpx

Barca lander lukrativ aftale med ny ærmesponsor

Anders Lang Jensen - 03.09.25

 


Barca har tirsdag præsenteret en ny sponsoraftale med det kinesiske elektronikselskab Midea, som fra næste sæson kommer til at være at finde på Barca-trøjernes ærmer. Og økonomisk er det fordelagtigt.

I denne sæson er det selskabet Ambilight, der pryder trøjeærmerne på hjemmetrøjerne og træningstøjet. Gældende fra næste sæson sker der dog et skift på den front.

Artiklen fortsætter under annoncen


Tirsdag har klubben offentliggjort en sponsoraftale med kinesiske Midea, der bliver ny partner i Barca. Fra næste sæson bliver deres logo placeret på trøjeærmerne, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Ifølge flere catalanske medier er der tale om en stor økonomisk aftale mellem Barca og den kinesiske teknologigigant. 12 millioner euro i årlig betaling er der angiveligt tale om, og det er en ikke uvæsentlig sum for klubbens økonomiske situation.

Sponsoraftalen gælder fra sommeren 2026 og fem sæsoner frem. Det giver en samlet økonomisk pakke på 60 millioner euro svarende til 450 millioner kroner over sponsorperioden.

midea1F

.:FORSIDE:.