fbpx

Abde væk en måned på grund af Africa Cup

FCBARCELONA.DK - 24.12.21

© Getty Images
// Abdessamad Ezzalzouli

Abde har været et friskt pust på det seneste, men den spansk-marokkanske spiller er nu blevet udtaget til Africa Cup for Marokko og det betyder, at Barca må undvære ham i op til en måned, alt efter hvordan Marokko klarer sig.

Da Marrokos landstræner Vahid Halilhodzic i går udtog sin trup til vinterens Africa Cup of Nations, var Abdessamad Ezzalzouli, bedre kendt som Abde, med på listen over de 25 udtagne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Africa Cup spilles fra den 9. januar og frem til finaledagen den 6. februar. Der kan altså godt gå en måned, inden at Xavi igen kan råde over Abde. Hvornår han vender tilbage, vil udelukkende afhænge af, hvor langt Marokko når i turneringen.

Abde er noteret for fem U21-landskampe for Marokko, så Africa Cup bliver hans debut på A-landsholdet, hvis han altså kommer på banen under slutrunden. Det er helt sikkert indsatsen hos Barca i de otte kampe han har spillet, der har givet ham udtagelsen.

Marokko er i gruppe med Ghana, Gabon og Comorerne og deres første kamp er mod Ghana mandag den 10. januar.

.:FORSIDE:.