fbpx

Barca meldes lune på Alexander Isak

Peter Vyff - 28.11.24

// Alexander Isak

Barca er angiveligt på jagt efter en langsigtet erstatning for Robert Lewandowski, der befinder sig i karrierens efterår. Catalanerne sættes nu i forbindelse med Alexander Isak, der vurderes som et godt alternativ til Gyökeres.

Selvom der ikke er tegn på, at den 36-årige Lewandowskis form er nedadgående, er der ingen tvivl om, at han ikke kan fortsætte med at præstere på samme høje topniveau. Ledelsen er derfor i gang med at afsøge markedet efter en afløser, der kan varetage positionen som spidsangriber og målsluger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne er de seneste par uger blevet meldt interesseret i Viktor Gyökeres, der har været storspillende for Sporting Lissabon. Svenskeren har været brandvarm foran mål med 24 mål i 20 kampe, og han er således blevet en attraktiv spiller for alle storhold i europæisk fodbold.

Ledelsen kan derfor få svært ved at hente svenskeren, da man fortsat ikke har det store transferbudget til rådighed. Sportsdirektør Deco arbejderfor ifølge avisen Sport på et finde et alternativ, og her skulle en anden svensker være dukket op.

Det drejer sig angiveligt om Alexander Isak, der længe har været kendt som en angriber med et stort potentiale. Den 25-årige svensker har været i god form i denne sæson, hvor han har leveret fem mål og to assists i tolv kampe for Newcastle i Premier League.

Isak skulle dog også være et interessant emne for Arsenal til sommer. Den tidligere Real Sociedad-spiller er samtidig på kontrakt hos Newcastle indtil 2028, og han kan derfor også vise sig at blive en alt for dyr spiller for Barca.

Catalanerne forbliver dog proaktive på transfermarkedet i deres søgen efter en ny angriber, men da Lewandowski forventes at tage næste sæson med, har man endnu ikke for alvor travlt. Situationen kan derfor også se helt anderledes ud om et par sæsoner, hvor økonomien forhåbentlig også er forbedret markant.

isak1F
© Imago

.:FORSIDE:.