FCBARCELONA.DK - 14.12.20
Mandag blev der trukket lod til Champions League ottendedelsfinalerne og her skal Barca og PSG møde hinanden. Det er første gang, at de to mandskaber mødes igen efter den historiske 6-1 kamp på Camp Nou i 2017.
Det bliver altså Barca og PSG, som over to kampe skal dyste om videre avancement til Champions League kvartfinalen. Det første opgør spilles på Camp Nou i februar, mens returkampen spilles i Paris i marts.
Det bliver altså en gentagelse af den historiske og vanvittige ottdendelsfinale mellem Barca og PSG, som udspillede sig i 2017. Her tabte Barca som bekendt den første kamp i Paris med hele 4-0 og alt så derfor ud til at være tabt. Men hjemme på Camp Nou skete det umulige, da Barca efter en legendarisk afslutning og et mål langt inde i overtiden af Sergi Roberto fuldendte historiens vildeste comeback med en sejr til catalanerne på 6-1.
Formkuverne hos de to mandskaber ser der utvivlsomt helt anderledes ud i dag, hvor PSG med Neymar og Mbappé i front betragtes som blandet de stærkeste hold i Europa, mens Barca derimod befinder sig i en alvorlig krise. Derfor må det franske mandskab da også udnævnes til klar favorit.