fbpx
Annonce

Barca øger forspringet til Real Madrid til ni point

FCBARCELONA.DK - 06.03.23

// La Liga

Det var med store problemer at Barca hentede de tre point mod Valencia i går, men det var anstrengelserne værd, for sent søndag aften smed Real Madrid point og det betyder, at Barca nu fører ligaen med hele ni point.

Det begynder at se rigtig godt ud for Barca i ligaen, for efter weekendens resultater fik de lagt yderligere afstand til forfølgerne fra Real Madrid, der i går aftes spillede 0-0 ude mod Real Betis.

Artiklen fortsætter under annoncen


For en uge siden missede Barca muligheden for et forspring på 10 point, da de tabte skuffende mod oprykkerne fra Almería. Det betød at forspringet blev mindsket til syv point. Nu tog Barca så revanche med sejren over Valencia i går og samtidig kunne de glæde over hjælpen fra Betis.

For Barca handler det nu om, at som minimum at holde forspringet i næste weekend, inden der om to uger spilles El Clásico i liga-regi, et opgør der spilles på Spotify Camp Nou.

På lørdag tager Real Madrid imod Espanyol og her skal Barca ikke forvente nogle gaver. Derfor er det uhyre vigtigt, at Barca søndag kommer fra Bilbao med tre point, så Madrid ikke nærmer sig i tabellen inden det indbyrdes møde den 19. marts.



.:FORSIDE:.