Barca planlægger at give Yamal comeback mod Celta
Anders Lang Jensen - 18.11.24
Lige inden kampen mod Real Sociedad før landskampspausen, udgik Lamine Yamal af truppen med en ankelskade. Efterfølgende meldte han afbud til Spaniens landskampe, men nu ventes han snart tilbage på holdet igen.
Der har efter alt at dømme været tale om at være helt på den sikre side, da Barca og Spanien ikke havde Lamine Yamal med i truppen i de seneste uger. Ankelproblemer ramte angriberen, men skaden er heldigvis ikke af yderligere alvorlig karakter.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge avisen AS, er det trænerstabens plan at sluse Yamal tilbage på banen i den kommende weekend mod Celta Vigo i ligaen. Her er tanken at starte med Yamal på bænken for at skifte ham ind til 20-25 minutter i slutfasen, for at få offensivkometen tilbage i kamp.
Lamine Yamals genoptræning i denne landsholdspause går i den rigtige retning og i det rigtige tempo. Det gør med andre ord, at Yamal er klar til at blive bragt i kamp igen mod Celta. Og det er et bevis på, at det var den rigtige beslutning at udelade ham fra både Real Sociedad-kampen og senere hen den spanske landsholdssamling til kampene mod Danmark og Schweiz.
© Imago// Lamine Yamal