Barca skal møde et formstærkt Røde Stjerne-hold
Markus Johannessen - 04.11.24
Barca besøger onsdag aften Stadion Rajko Mitic i det nordlige Serbien, hvor Champions League-opgøret mod Røde Stjerne venter. Barca er klare favoritter, men møder et velspillende hold med en imponerende sejrsstime.
Hansi Flick og co. fortsætter med at dominere La Liga, hvor det søndag aften blev til tre point mod lokalrivalerne fra Espanyol. Næste opgør bliver mod FK Crvena Zvezda, også kendt som Røde Stjerne, som ligeledes er storspillende i deres nationale liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Røde Stjerne præsterede søndag deres 11. sejr i træk i den serbiske Super Liga og har cementeret deres føring i tabellen med 11 point ned til andenpladsen. De har endnu ikke tabt en kamp i ligaen og ligger på 37 point efter 12 sejre og én uafgjort.
Dog har serberne haft udfordringer i Champions League, hvor man ikke har fået et eneste point efter de første tre kampe. Med nederlagene på 1-2 til Benfica, 4-0 til Inter og 5-1 til Monaco, placerer de sig 23 pladser under Barca i den europæiske tabel.
Der er ingen tvivl om, at Flicks tropper er storfavoritter til at løbe afsted med de tre point, men der kunne meget vel vente en udebane-udfordring på Stadion Rajko Mitic, som bortset fra kampen mod Benfica i september, udelukkende har huset sejre til hjemmeholdet i denne sæson.
// Champions League // Røde Stjerne