fbpx
Annonce

Barca spiller for at tjene 21 mio. kroner i aften

FCBARCELONA.DK - 01.11.22

// Champions League // Viktoria Plzen

Barcas kamp i aften mod Viktoria Plzen er helt uden betydning for placeringen i gruppe C i Champions League, men spillerne bør finde motivation i, at de kan hjælpe klubben økonomisk ved at hente alle tre point.

Uanset resultaterne i sidste runde af Champions League gruppespillet, vil Barca ende på en 3. plads. Der er derfor ikke noget på spil rent sportsligt i aftenens udekamp mod Viktoria Plzen fra Tjekkiet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Xavi har ladet Lewandowski og Busquets blive hjemme i Barcelona og supplerer truppen op med en lille håndfuld spillere fra andetholdet Barca Atlétic. Det vidner om, at han ikke kommer til at stille med stærkest mulige formation. Det handler mere om at have friske spillere til på lørdag mod Almería.

De spillere der får opgaven vil dog helt sikkert få at vide, at de spiller for at forsvare klubbens ære. De skal gå ind til kampen med stolthed over at bære blaugrana-trøjen og slutte gruppespillet af med en sejr.

Derudover er der også et økonomisk aspekt i opgøret, for en sejr i gruppespillet belønnes med 2,8 mio. euro, svarende til 21 mio kroner. De penge vil lune godt i klubkassen. Det er et aspekt der også bør motivere spillerne, for alle ved hvor meget der er brug for indtægter.

Slutter kampen uafgjort, får begge hold 930.000 euro, mens et nederlag ikke giver nogle penge. Det er derfor æren og økonomien der i aften skal sikre Barca de tre point.

Kampen spilles kl. 21.00 og det vises desværre ikke på dansk TV.



.:FORSIDE:.