fbpx

Barca taber terræn - nu fem point efter Real Madrid

Søren Wennerwald - 27.10.25

 


Barca tabte et skridt i toppen af La Liga, da de i går måtte se sig besejret af Real Madrid med 2-1. Resultatet betyder, at de nu er fem point efter Real Madrid og samtidig kan mærke Villarreal puste dem i nakken.

Det var førstepladsen i La Liga der var på spil, da sæsonens første El Clásico blev spillet i går i Madrid. Med Real Madrids sejr på 2-1 bragte de hvide sig hele fem point foran Barca efter 10 runder af ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dermed taber Barca terræn i topkampen og selvom der resterer 28 kampe i den hjemlige turnering før mesterskabet afgøres, er det et stort skridt tilbage og et hårdt slag for Hansi Flick og hans spillere.

Udover at førstepladsen nu er længere væk, må Barca nu se sig truet på andenpladsen, for Villarreal er kun to point efter. Den situation øger presset på holdet, der ikke har råd til at tabe yderligere terræn i de kommende kampe. 

Inden næste landskampspause indfinder sig midt i november, skal Barca møde Elche hjemme og Celta Vigo ude. Her er der brug for to sejre for at komme tilbage på sporet igen, så førstepladsen ikke risikerer at komme endnu længere væk.

yamal48F
© Getty Images

// La Liga
.:FORSIDE:.