fbpx
Annonce

Barca tager ingen chancer med Dembélés comeback

Anders Lang Jensen - 07.03.23

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélé er i gang med den absolut sidste del af sin genoptræning for at vende tilbage på holdet ovenpå sin muskelskade. Næste kamp mod Athletic Bilbao bliver dog uden Dembélé ud fra et rent forsigtighedsprincip.

Søndagens udekamp mod Athletic Bilbao blev hurtigt meldt som comeback-målet for Ousmane Dembélé, der siden sin skade mod Girona i slutningen af januar, har kæmpet for at vende hurtigt tilbage. Barca vil dog ikke fremskynde Dembélés comeback, og franskmanden ventes igen at sidde udenfor.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge mediet RAC1 er det nemlig planen ikke at have Ousmane Dembélé med til weekendens ligakamp ude mod Athletic Bilbao. Søndagens kamp i Bilbao markerer seks uger siden skaden mod Girona, men Xavi ønsker ikke at risikere en ny skade ved at sende Dembélé for hurtigt i kamp.

I stedet vil klubben kigge på et muligt comeback til El Clásico mod Real Madrid søndag den 19. marts, men er den fysiske tilbagemelding fra lægestaben heller ikke klar her, vil man næppe tage en chance med Ousmane Dembélé, selvom det er en vigtig topkamp mod Real Madrid.

Barca kan derfor se frem til at måtte undvære Ousmane Dembélé, Pedri og Ronald Araújo, der har karantæne efter det røde kort mod Valencia, til kampen mod Athletic Bilbao på søndag. Omvendt er der gode muligheder for, at Robert Lewandowski vender tilbage og er en del af truppen til udekampen.

dembele19

.:FORSIDE:.